Giv GLS tilladelse til at stille pakker hvis du ikke er hjemme
Når du bestiller pakker med omdeling til din privatadresse, anbefaler vi at du har en fast fuldmagt hos GLS. Det betyder at GLS må stille pakkerne et sted du vælger, hvis du ikke er hjemme. Og selvom du forventer at være hjemme, kan man jo være uheldig at fragtmanden kommer lige mens man er i haven, i bad el.lign.
Det er gratis at tilmelde sig og kræver blot at man udfylder en formular på GLS hjemmeside. Bemærk at det først træder i kraft når du har modtaget et klistermærke fra GLS, som opsættes der hvor pakker må stilles.
Fuldmagten gælder naturligvis for alle netbutikker der leverer med GLS, ikke blot Hokus Krokus, så det er en rigtig smart service når du handler online.
Vi gør opmærksom på at hvis pakker stilles på en fuldmagt, er det altid på eget ansvar. Hverken vi eller GLS dækker for stjålne pakker.