Efteråret og vinterens fugle i haven
I dette indlæg kan du læse lidt om mange af de fuglearter, som besøger din have i de kolde måneder af året. Hvilke fugle der besøger din have, afhænger selvfølgelig også af hvorhenne i landet du bor. Herunder har vi lavet en liste over de meste hyppige fugle, som er set i de danske haver. I vores lille oversigt kan du også læse hvilket foder, der lokker de forskellige fuglearter hen til dit fuglevenlige foderbræt.
Turdus Merula – Solsort
Turdus Merula, der også kaldes Solsorten er en af de mest almindelige drosselfugle, der besøger de danske haver hele året rundt. Solsorten er ca. 23,5-29 cm stor, og er i særdeleshed glad for æbler – så hvis du har et æbletræ, er du næsten med garanti sikker på at få Solsorten på besøg. Alternativt kan du placere gamle æbler på dit foderbræt.
Hannen kendetegnes ved at den har sorte fjer og orange næb, hvorimod hunnen og fugleungerne kendes på deres brune fjerdragt og sorte næb.
Passer Montanus – Skovspurv
Skovspurven kan til forveksling minde meget om en gråspurv, men karakteriseres ved dens flotte brunlige og kobberfarvet fjerdragt. Skovspurven er ca. mellem 12,5-14 cm, og er langt fra kræsen - den spiser faktisk næsten alt du lægger på foderbrættet eller i foderhuset. Den karismatiske fugl kan du finde året rundt i haven, såfremt du selvfølgelig byder den velkommen.
Passer Domesticus – Gråspurv
Gråspurven der omvendt også ligner Skovspurven, kan genkendes ved dets grå bryst og kalot på hovedet. Gråspurven er ca. omtrent 16 cm stor, og er desværre længere ikke så almindelig at finde i naturen, da den er ved at tabe dens plads i naturen til Skovspurven. Spurven kan lidt betegnes som en ådselæder, da den gerne spiser korn og andre efterladte rester.
Prunella Modularis – Jernspurv
Prunella Modularis er en sød lille gråbrun fugle, der er efterkommer af jernspurvefamilien. Den lille spurv på 15 cm. er meget tilbageholdende, og ligesom de andre spurve på udkig efter mindre korn og rester.
Columba Palumbus – Skovdue
Columba Palumbus går både under navnet skovduen og ringduen, og kendetegnes ved den er stor og klodset. Duen er omtrent 38-43 cm. stor, og er altså derfor en af de større venner, der kommer og besøger din have. I de kolde vintermåneder ses skovduen oftest i større flokke, når de er på jagt efter mad i de danske haver.
Pica Pica – Husskaden
Det er ikke for sjov, at Pica Pica bliver kaldt for skaden, da den ofte volder stor skade for de andre dyr i haven. Husskaden kan betegnes lidt som en bavian, da den spiser alt lige fra fugleunger til æg og andre smådyr. Denne fugl har en meget smuk sort-hvid fjerdragt og en lang elegant hale, dog kan denne art kvidre lidt for højt til tider.
Garrulus Glandarius – Skovskade
Skovskaden er en meget æstetisk fugl, der har en flot lysebrun fjerdragt kombineret med en flot sort og blålig vinge. Denne art ses ofte i nærheden af skove, heraf navnet Skovskaden, og den spiser næsten alt ligesom dens slægtning, Pica Pica.
Accipiter Nisus – Spurvehøg
Denne bandit er en af de andre fuglearters værste mareridt, for Spurvehøgen er nemlig en rovfugl, der jager alle de mindre fugle, der kommer på besøg i din have for at spise. Pudsigt nok er hannen (28 cm) i dette tilfælde mindre end hunnen (38 cm).
Accipiter Gentilis – Duehøg
Duehøgen er lidt storebroren til Spurvehøgen, da den er en smule større (48-62 cm.). Dette rovdyr optræder dog ikke lige så hyppigt i Danmark, som Spurvehøgen, men den kan oftest finde i nærheden af skove og andre større naturarealer. Fuglen ser utrolig frygtindgydende ud, men er samtidig utrolig æstetisk og smuk at se på.
Parus Major – Musvit
Denne art kan blive op til 15 cm. stor, og er dermed den største i mejsefamilien. Den særtegnes ved dets flotte gule bryst og hvide kinder. Denne mejse kan findes i hele Danmark, og spiser glædeligt solsikkefrø fra dit foderbræt eller foderhus.
Erithacus Rubecula – Rødhals
Rødhalsen burde næsten kaldes for Orangehalsen, fordi den let genkendes ved dets karismatiske orange brystkasse. En smuk lille luskebuks på ca. 16 cm., som lister rundt under foderstedet for at samle rester op fra de andres fugles fråseri.
Carduelis Spinus – Grønsisken
Grønsisken er en af de helt små fugle på blot 11-12,5 cm.
På trods af den størrelse kan du let spotte den lille spirrevip fra lang afstand, da den har en meget tydelig gul-grønlig farve med små hvide pletter. Fuglen er ganske almindelig i det danske land, og spiser gerne mejsekugler, korn eller andre smårester.
Emberiza Citrinella – Gulspurv
Gulspurven anses for at være en af de flotteste fugle, som man kan tiltrække i haven. Den har en fin størrelse på 16,5 cm. og har ydermere en flot gylden fjerdragt. Gulspurven finder du i hele Danmark, og du lokker den lettest frem med enten korn eller brødrester.
Turdus Pilaris – Sjagger
Denne fine drossel finder du i hele Nordskandinavien, og den kan genkendes på dens fine hvide bryst med brune pletter. Hvis du har æbletræer, er der store chancer for at den æbleglade Sjagger kommer forbi din have.
Cyanistes Caeruleus – Blåmejse
Blåmejsen er en af de mindre mejser, der flyver rundt i hele Danmark. Blåmejsen spiser gerne solsikkekerner fra foderkugler eller på foderbrættet.
Poecile Palustris – Sumpmejse
Sumpmejsen er ligesom de andre mejser en hyppig gæst i foderhuset eller på foderbrættet. Den spiser glædeligt mindre frø og korn. Sumpmejsen er lidt sjældnere end Blåmejsen, men kan stadig findes i hele Danmark.
Bøger om fugle
Vil du gerne vide mere om de fugle, der flyver rundt i Danmark, eller måske bare generelt om de dyr der besøger haven? Så har vi et stort udvalg af havebøger, som kan give dig et indblik i økosystemet i din have. Hvis du vil læse mere om fuglene i haven, så kan vi ligeledes anbefale bogen på foderbrættet, som er en fin opslagsbog, der dækker de 40 mest almindelige fugle i landet.